lørdag den 3. august 2013

Fedtfattig banankage med Perfect Fit, havregryn samt hindbær


Ja denne kage var et eksperiment af de helt store. :-) Jeg har aldrig været vild med banankage, men samtidig er jeg også vild med havregryn i bagværk.

Jeg lå lørdag morgen og tænkte på, hvilken kage jeg skulle bage - og jeg kunne ikke bestemme mig! (Ja I know - stort dilemma ;-)). Ehm, jeg overvejede hindbærmuffins, æblecrumble og andre lækre ting.. Men så tænkte jeg, at man da må kunne putte hindbærmarmelade i dejen - sammen med banan og havregryn :-).
Det lyder måske mærkeligt, man jeg var altså nødt til, at give det et forsøg!

Resultatet blev faktisk rigtig godt - den er både sund og lækker - Win Win! 


Ingredienser (en springform):

  • 3 æg
  • 3 moste bananer
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 gram perfect Fit
  • 100 gram hvedemel
  • 90 gram havregryn
  • 100 gram hindbærmarmelade

1. Pisk de 3 æg til en luftig masse og tilsæt de moste bananer
2. I en anden skål blandes bagepulver, Pefect Fit, hvedemel samt havregryn sammen
3. Rør de to blandinger sammen og fordel dejen i en smurt springform
4. Fordel herefter hindbærmarmelade i dejen med en teske
5. Bag den i en forvarmet ovn ved 175 grader i 30-35 min

Ingen kommentarer:

Send en kommentar