onsdag den 27. november 2013

Tærte med mørdej, marcipanfyld samt toscatopping


Denne tærte bagte jeg i skolen den anden dag, - har selv sammensat opskriften :-). Den blev rigtig god og blev vel modtaget!


Ingredienser til 1 stor tærteform:

Mørdej:
  • 75 gram blødt smør
  • 150 gram hvedemel
  • 50 gram flormelis
  • ½ æg

Marcipanfyld:
  • 250 gram marcipan
  • 150 gram sukker
  • 100 gram hvedemel
  • 2-3 æg

Toscatopping:
  • 1½ dl piskefløde
  • 75 gram smør
  • 75 gram sirup
  • 75 gram sukker
  • 150 gram hakkede nødder(mandler, valnødder eller hasselnødder)

1. Først laves mørdejen: Smuldrer smørret ned i melet og tilsæt flormelis og det halve æg
2. Rør dejen hurtigt sammen og stil den på køl i en halv time
3. Herefter laves marcipan massen: Riv marcipanen ned i en skål og tilsæt sukker, hvedemel samt æggene lidt efter lidt
4. Ælt dejen sammen - den er meget klistret
5. Smør nu en stor tærteform med smør eller olie, rul tærtedejen ud og placér den i formen
6. Hæld marcipanmassen i bunden - rør den glat og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 20 min
7. Imens tærten er i ovnen laves toscatoppingen: Kog fløden op i en gryde sammen med smør, sirup og sukker
8. Tilsæt de hakkede nødder og lad massen koge lidt ind til den får en karamel-agtig konsistens
9. Fordel massen over tærten efter den er kølet lidt af
10. Bag nu tærten i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca 10 min
11. WUPTI - den er meget varm ;-)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar