Men jeg ligger sgu ikke ned!

Jeg har valgt at lave et indlæg på min blog omhandlende den sygdom, som man åbenbart ikke kan skjule, og som folk udefra aldrig nogensinde vil kunne forstå. - Hvilket jeg har fuld forståelse for!!

- Jeg har skrevet dagbog i dag, for at give et indblik i, hvordan en hverdag i mit liv kan se ud. 

Jeg skriver ikke det her for at få medlidenhed – det gider jeg ikke.  
Lægen har bedt mig om, at lade mig indlægge en gang, hvilket jeg ikke ville. Jeg ville klare det her selv – I MIT tempo. 

Jeg skriver heller ikke det her for at få opmærksomhed .. Jeg mangler altså ikke opmærksomhed,. Jeg har mennesker omkring mig ligesom alle I andre. 
Men måske kan det få jer til at forstå sygdommen lidt, - vi er jo mange der lider af den!!

05:55: Vækkeuret ringer og jeg er frisk og klar til en ny dag ;-). Og glad som altid! 
Det første jeg gør er, at gå hen og se på mig selv i spejlet – mit humør afhænger ofte af, hvor flad min mave ser ud. Den er okay.. Dagen skal nok blive god. 
Herefter ligger mig på gulvet og lave nogle maveøvelser – kigger på min mave igen .. "Nå" tænker jeg, "lidt flere maveøvelser må kunne gøre det" .

Så gør jeg mig klar til skole og tager bussen til svendborg – mens jeg sidder i bussen kan der rigtig blive tænkt meget.. ”Hold nu kæft mine ben er ømme – træningen senere bliver håååård” .. ”Jeg er egentlig sulten allerede, der er længe til jeg skal spise – det først kl 19 ”. "Hold kæft hvor ville jeg gerne være 5kg lettere, så ville livet bare være endnu nemmere og bedre!"

Skoledagen består af planlægning af nogle retter samt teori – Det er rart.. Har sgu altid været perfektionist og en stor kontrolfreak. - Skole er lige mig. 

09:50: Første pause – jeg har ondt i mit hoved og min mave føles bare .. stor! Den fylder bare for meget i mit hoved når jeg skal sidde ned og have teori - det meget nemmere, når jeg arbejder .. så kan jeg bevæge mig. 
Jeg glæder mig til at komme ud og træne senere. Jeg føler mig virkelig stor når jeg går på gangen.. Ned i kantinen for at hente te – Det mætter og jeg fryser jo fandeme altid. Men jeg er godt nok sulten – men det går ikke at spise. Det går bare ikke! .. Hvis jeg spiser, så går det hele galt. Kontrol kontrol kontrol.

11:45: Frokostpause. Nogle af de andre i klassen går ned i kantinen for at spise, men jeg bliver i klasselokalet. Jeg har slet ikke noget imod folk der spiser, og kan sagtens sidde sammen med dem, men jeg gider bare ikke fylde mit hoved med flere tanker om mad. Jeg er stadig frisk som altid – jeg har vænnet min krop til, at den skal fungere uden mad.

13:55: Hjeeeeeeeeeem med bussen. Tankerne i bussen går på den forestående tur til fitness world – som alle de andre dage. Nogle gange hader jeg tanken om at skulle træne, hvis jeg er smadret og træt, men i dag er jeg egentlig frisk nok. 

16:00: Nu jeg så kommet ned for at træne, - Det er rart, når der er mange mennesker! Så kan jeg lidt bedre gemme mig i mængden ;-). Jeg mangler jo ikke selvtillid, men efter den debat pga mit billede i går, ja så føles det som om, at alle glor på mig. Nyborg er jo en lille by for fanden!

Jeg føler mig tyk den første halve time, men efter at have bevæget mig lidt, så har jeg tabt mig 10kg inden i hovedet – det giver mig ro og jeg kan holde mig selv ud.. Men hold op mine lår blævrer når jeg går. Føj..

Jeg føler altid, at jeg ser bred ud fra siden, når jeg går på et løbebånd, at min mave buler ud – at alle tænker, at jeg er tyk. Jeg har jo taget 7kg på. – og de fleste hernede så mig også dengang.

Jeg skal mindst gå 6km på løbebåndet HVER dag(oftest bliver det 8-10 eller 12km) og det er med største stigning og mindst 6.9 km/t. 
Hvis jeg er træt efter 4km, så går jeg ned og styrketræner lidt, for derefter at tage de sidste 2km. 
Der er INGEN vej udenom. Og hvis jeg får det dårligt, så kan jeg godt tage hjem, men så skal jeg derned igen senere samme dag. 

Jeg har vænnet mig til det – men det giver mig ikke et boost længere, - det er hverdag.

Jeg mærker ikke min sult når jeg træner, mærker intet når jeg holder mig i gang.  

Jeg træner mindst 1 time hver dag, i weekenderne op til 3 timer om dagen. – Jeg kan jo godt li at træne de fleste dage – Ligesom så mange andre mennesker.

17:45: Går hjem fra træning .. Går i bad .. Jeg må først spise efter klokken 19 - men hvad skal jeg have? Jeg orker det egentlig ikke. Jeg elsker at spise … men.. Føler mig så fed bagefter.  Kigger på lidt lektier for at gå tiden til at gå, så klokken kan blive 19. Ligger mig ned på gulvet og laver maveøvelser, så min mave ser nogenlunde ud, når jeg skal spise! .. Så føles det  bare mere okay.

19:00: Jeg har nu ikke spist siden kl 20:30 i går .. Men det er egentlig normalt for mig.

Jeg lever nærmest af skyr for tiden. Hvor blev ernæringsassistenten af? Tja .. Jeg ved alt om kost – kan bare ikke finde ud af, at bruge den viden til at spise selv.

Hvis det er en rigtig god dag, så spiser jeg nogle gange kylling, gulerødder og agurk eller broccoli til aftensmad.. og så måske lidt skyr senere på aftenen.

I dag bliver det til to skåle med skyr, æblestykker, rugbrødscoutoner, kanel og lidt vaniljesukker..

Har lige stået foran spejlet – Kold kæft en fed mave! Og mine lår er 10 gange større end i går - det er jeg bare 100% sikker på!

Det skal lige siges, at jeg psykisk har det meget bedre end før. Jeg smiler og er glad som de fleste andre mennesker. 

Jeg er social som andre normale mennesker – også i hverdagene. Jeg har skønne veninder, venner og en dejlig familie.. Jeg har en god selvtillid – Jeg er sgu da en flot tøs! Jeg ved inderst inde også godt, at jeg ikke skal tabe mig igen.. Mit selvbillede ændrer sig 10000 gange i løbet af bare én dag. 
Jeg har lært, at sætte stor pris på de små ting i hverdagene, og gider ikke bruge tid på tøsefnidder osv – det er livet fandeme for kort til. 
Vi alle har noget at kæmpe med. 

Jeg ved, at det nok skal blive bedre - ingen tvivl om det. 

Jeg er ikke en syg pige med anoreksi - jeg er Eva Pilegaard Hansen ;-).